sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: kængurugitter.... (18-03-2006 16:48:47)
Mikael Friis #3481, reg. øsj
Kære Brian
Jeg havde egentligt besluttet at stoppe i denne tråd, men jeg synes alligevel, at dit indlæg kræver et svar. Jeg syntes nemlig, at jeg var meget realistisk i mit tidligere indlæg, hvor jeg gav udtryk for en vis sympati for "kængurugitter" på erhvevskøretøjer, hvor gitteret har en praktisk funktion.
Og jeg kan sagtens følge dig i, at du skal beskytte dit køretøj, hvis du til daglig færdes i skov, mark eller andre steder, hvor et gitter har en praktisk berettigelse.
Men jeg synes faktisk, at din kæde hopper af igen, når du til sidst påpeger, at et gitter kan udgøre forskellen mellem en ødelagt front eller ej ved påkørsel af et rådyr. Den bemærkning udlægger jeg som om, at din bil (og/eller din forsikringspræmie) har højere prioritet end det, du kører ind i. Det er for så vidt OK, når det drejer sig om rådyr, men vel ikke, når/hvis du begiver dig ind i asfaltjunglen blandt de bløde trafikanter?????
Og så vælger jeg helt at se bort fra din bemærkning om, at de bløde trafikanter hellere skulle lære, at der må være andre på vejen end dem. For hvis jeg tænker den bemærkning til ende, ender det med noget i retning af, at "så kan de bare lære det", hvis de får et kys af et gitter på den ufede måde. Og det har helt sikkert ikke været din mening ....
Mvh
Mikael