sv: sv: sv: sv: sv: Tuning af 300 TDI på nettet - HVOR? (04-06-2006 14:04:20)
Mikael Friis #3481, reg. øsj
Big is beautiful!
Nu er der efterhånden temmelig langt til det oprindelige spørgsmål om chiptuning i starten af denne tråd, men tillad mig dette beskedne input om transporteffektivitet i forhold til miljøbelastning. Hos Scania-importøren i Danmark anvender vi nedenstående tal, når vi taler om transport og miljø. Under forudsætning af fuldt læs på køretøjerne bliver energiregnestykket nogenlunde således:
VW Touran van, 1,9 liter 4-cyl. TDI, 100 HK, forbrug 16,2 km/l, total 2.200 kg, last 700 kg
brændstofforbrug pr. ton/km: 0,0881 l
VW LT 35 varevogn, 2,5 liter 4-cyl. TDI, 156 HK, forbrug 11,0 km/l, total 3.500 kg, last 1.625 kg,
brændstofforbrug pr. ton/km: 0,0559 l
Scania P230 lastbil, 9-liter 6-cyl. PDE, 230 HK, 4,5 km/l, total 17.000 kg, last 9.000 kg,
brændstofforbrug pr. ton/km: 0,0247 l
Scania R420 EU-vogntog, 12-liter 6-cyl. HPI, 420 HK, 3,5 km/l, total 40.000 kg, last 25.000 kg,
brændstofforbrug pr. ton/km: 0,0114 l
Scania R620 modul-vogntog, 16 liter V8, 620 HK, 2,5 km/l, total: 60.000 kg, last: 40.000 kg,
brændstofforbrug pr. ton/km 0,0100 l
Hvis brændstofforbruget pr. ton/km gods omregnes til index med udgangspunkt i varevognen, ser tallene således ud:
Lille varebil 100
Stor varebil 63
Lastbil 28
EU-vogntog 13
Modul-vogntog 11
Da der stort set er en lineær sammenhæng mellem brændstofforbrug og udslip af forurenende stoffer (i hvertfald på moderne dieselmotorer), må konklusionen være: "Big is beautiful - og jo bigger, jo bedre".
Mvh
Mikael
PS: Ovenstående tal gælder for originale køretøjer uden konstruktive ændringer. Eventuel chiptuning vil fuldstændig ødelægge tallene - og miljøet!