sv: sv: sv: sv: sv: Galvanisering - holder det evigt ? (12-06-2006 11:48:34)
Thomas Holm #3251, reg. mjyl
Umiddelbart gør man jernet en anelse blødere, når man opvarmer det til galvanisering. Opvarmningen medfører derfor, at lidt af stivheden i jernet forsvinder, men som Verner skriver, så er en lidt blød, men hel ramme langt at foretrække frem for en rusten ramme. Rust/oxidering hærder iøvrigt overfladen og gør den mere følsom overfor slag og stød, så alt i alt er galvaniseret jern, galvaniserede bolte og aluminium dit bedste bud på en seriøs løsning.
Rustfrit er som regel meget "forædlet" og hårdt. Når rustfrit spændes hårdt nok, begynder overfladen og flyde, og man får hvad der populært kaldes "Rivning" (altså en sammensvejsning af overfladerne, som gør det uadskillelig). Hvis man skal bolte ting sammen så de virkelig holder, anvendes altid galvaniserede bolte, da de er blødere i materialet, og derfor kan spændes hårdere uden at boltene knækker. I praksis mener jeg dog ikke det har betydning når man er under M32 gevind, men pas på den galvaniske tærring, som jeg tidligere nævnte.