sv: Tørstig bil (01-08-2006 18:10:08)
Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjyl
Hej Flemming,
En TD5'er skal ikke bruge SÅ meget vand - der er klart noget galt. Og kommer vandstanden under ekspansionsbeholderniveau, så skal du ikke køre videre uden at fylde op - ellers er der overhængende fare for at topstykket dør...
Check for synlige utætheder ved spændebånd, samt i bunden af bilen indv. ved varmeapparatet og lignende steder. Læg evt. et lagen under bilens forende og check næste morgen om der er våde pletter/dryp - kølervæske smager sødt...
Træk oliepinden op og check for vanddråber - forsvinder vandet ikke ud af udstødningen eller ved synlige utætheder, så kan du sikkert finde det i motorolien = utæt toppakning/revnet topstykke.
Jeg har en tilsvarende TD5'er bus fra dec. 2000 med 135.000 km. på klokken, og den bruger ikke nævneværdigt vand. Jeg skal måske efterfylde en kop vand pr. 10.000 km. og det finder jeg acceptabelt.
/Ib