sv: sv: sv: sv: Ideer til DLRK arrangementer (29-11-2006 15:39:11)
Thomas Holm #3251, reg. mjyl
Bare rolig, Mads. Jeg er ikke vred eller frustreret eller trådt over tæerne, bare lidt hyggeironisk (hvilket måske kunne misforståes, beklager). Og iøvrigt er jeg helt enig i holdningen (som både du, Verner, Alexander og andre også gør sig til talsmand for) om, at der skal ske noget for alle og så vidt som muligt også hele året rundt, og også for de medlemmer, som vi ikke så ofte ser. Så mit indlæg var måske lidt utidigt. Det må jeg beklage, og vi kan jo altid forsøge at gøre det bedre og arrangere mere. Vi har tidligere holdt klubaftner med temaer, men som regel ønsker den kvindelige del af de aktive regionsmedlemmer ikke at høre om smøreolier og lignende, og derfor hyggesnakker vi mest til klubaftner. Vi kunne måske arrangere noget i stil med hvad Alexander nævner med livsstilseksperter eller lignende? Det tages hermed op ved førstkommende bestyrelseslejlighed. Skulle der sidde en midtjyde med kontakt til en sådan person, hører jeg meget gerne fra dig. Det er væsentligt billigere at få en eller andens fætter til at fortælle noget for en flaske rødvin end at skulle skrabe 10000 sammen til et to timers foredrag med Mads Christensen (hvis man overhovedet får noget for den slags penge i vore dage).