Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Lidt mere motor kraft til din Land Rover (22-12-2006 01:56:30)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj
Ja ja rolig nu... at bringe en Land rover V8 på banen som noget der ikke forurener mere end "så mange andre biler" fordi den tilfældigvis er blevet "miljøtestet" og kun kører 10-15.000 km om året, må da siges at være lidt af en morsomhed?

Jeg har da faktisk svært ved at finde på noget der forurener mere, selv den værste amerikanerbalje skal anstrenge sig bravt for at nå og bruge lige så meget benzin på at køre de samme kilometer. Selvfølgelig tager katalysatorene en del, men stil dig bag enhver land rover V8 og lugt kalorierne... lav kompression og en halvt hundrede år gammel motorkonstruktion, lagt i et køretøj med areodynamik som en ladeport, det skal næsten gå galt - de kører jo fint, men at tale om nogen form for miljøhensyn, er helt ude af proportioner efter min beskedne mening.

At sige chip/signal-optimerede dieselbiler forurener mere er ganske enkelt noget unuanceret vås. Det er almen viden at de rent faktisk foruener mindre - alene hvis der henses til selve indgrebet.

Det er jo netop derfor der opnås også store brændstofbesparelser ved optimeringen - vel at mærke hvis man kører NORMALT - og ikke med klampen i bund, så stiger både forbruget og udledningen mere end ved standardmotor.

Men her har vi selve problemet, for det er desværre det mange gør - for nu kan bilen pludselig følge med i lyskryds-racene... væk i en sort sky af uforbrændt brændstof.

Så hurtig var man: alt hvad der ikke er "godkendt" er forbudt - det er jo nemt? Så behøver man ikke tænke mere over det.

Derfor har producenterne da også fulgt med lovgivningen og de første TÛV godkendte produkter er allerede til salg i Danmark. Måske kender du hjemmesiden "lovligdieseltuning.dk?

At nogle sydlandske byer vil indføre forbud mod biler uden partikelfiltre er da helt fint, jeg håber det kan tilskynde fabrikkerne til at opfinde ikke-forurendende køretøjer.

For at sætte tingene i perspektiv, synes jeg at selvsamme byer skulle have vågnet for 20 år siden og tænkt over hvordan de kunne få et effektivt renovationssystem og lære befolkningen ikke at smide alt muligt (lort) undskyld.. alle mulige steder. Sådan et svineri som man snart ser i alle større byer syd for Hamburg af affald og plasticflasker er ikke særligt godt for miljøet heller. Miljø er mere end ozonlag.

Nåh, det var et lille sidespor - At jeg så synes at der burde være partikelfiltre på samtlige dieselbiler, inklusive mine egne, er en helt anden sag. Jeg håber at udviklingen kan få mangfoldiggjort nogle billige og effektive filtre, så vi alle kan pålægges at eftermontere dem og få gjort noget ved den drivhuseffekt.

Og jeg er slet ikke ked af V8´erne.. jeg har skam selv haft en 4 stykker, herlige biler, men giv dog manden en chance.

Mvh Benno





Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bremsebakke"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.