Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Lidt mere motor kraft til din Land Rover (23-12-2006 20:15:06)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj
Bliv vegetar, ha ha... Tja hvorfor ikke? Jeg kan nu godt lide en god bøf, så jeg fortsætter nok med mit CO2 svineri, så må vi bare be koen om at holde sig og kun lægge en kasse hver anden gang den skal, så går det nok.

Jeg skal absolut heller ikke gøre mig til ekspert på chiptuning for og imod - men den med at dieselpumpen sætter sig fast fordi bilen er chiptunet, den tror jeg simpelthen ikke på, det lyder som et mekanisk svigt der sandsynligvis var sket under alle omstændigheder. Så er det altså heller ikke værre med effekten, vi taler 10 - 20% mere, det er jo ikke et lattergasanlæg.

Nu er det derimod ikke så underligt at der er noget at hente ved chiptuning, ganske vist er bilerne "justeret som de skal være" fra fabrikken, men det er en form for kompromis imellem hvad motoren virkelig kan yde hvis den bliver finjusteret og det forhold at de skal kunne køre under alle tænkelige forhold på kloden, ved eksempelvis - 35 grader og + 50 grader ved havoverfladen og flere tusinde km over hvor luften er ganske tyndere.

En chiptuning går ind og udnytter dette kompromis og gør spændet mindre, ved at give mere effekt og det ved mindre brændstofforbrug (Igen: uden at køre med pedalen i bund konstant)

Da jeg i sin tid købte en fabriksny VW Lupo TDI, købte jeg samtidig et HOPA modul - hos den selvsamme aut. VW forhandler! Modulet var sågar på slutseddelen og sad naturligvis monteret ved levering. At fabriksgarantien "skulle bortfalde" var angiveligt ikke noget problem, for HOPA overtog fabriksgarantien idet bilen var ny.

(HOPA modulet er ikke en egentlig chip, den forfiner signalet imellem styreboksen og brændstofpumpen, men prinipielt har det samme virkning).

Det skal siges at jeg kørte 125.000 KM i bilen uden ét eneste problem. Bilen blev mærkbart kvikkere og langt bedre at køre i, den er efterfølgende solgt til nogle venner, der stadig har den. Den har nu kørt over 210.000 KM og fejler stadig intet... så måske har VW nogle bedre dieselpumper? Eller også har vi bare været heldige, jeg ved det ikke?

Det er klart at en producent og dennes forhandlernet ikke pr. definition kan give garanti på enhver teknisk ændring der er foretaget af ejeren selv, men at benytte chancen til at fjerne enhver garanti på en bil, blot fordi den er chiptunet, det synes jeg ganske enkelt ikke er klædeligt, for at sige det ligeud. Det minder mig lidt om forsikringsselskabernes erstatningspolitik, de benytter enhver chance til at tørre problemet af på folk.

Hvis sagen sådan skal stilles på spidsen, så må forhandlerne heller ophøre med at sælge alt det uoriginale ekstraudstyr, store hjul med terrændæk, KN filtre, undervognsmodifikationer, gearhjulssæt, eludstyr osv. for hvad sker der med garantien hvis man monterer noget af det? Hvad hvis en splinterny defender smadrer et for- eller bagtøj og bilen kører rundt med store knopdæk? (måske endda tilfældigvis solgt og monteret af forhandleren?)Det er jo også en, fra fabrikken, ikke-tilsigtet teknisk ændring.

Hvad med de kæmpehjul der monteres på de nye modeller? Det giver jo en ændret hjulgeometrien, bortfalder enhver fabriksgaranti også for dem der kører på 20 tommer?

Jeg er klar over at det er at stille sagen på spidsen, men det synes jeg også den modsatte holdning er.

jeg synes det kunne være en god løsning at tillade en vis effektforøgelse, eks. max 20% og at dette lå indenfor fabriksgarantien. Evt. kunne få udvalgte producenter godkendes til dette.

Ligesom man idag tilsyneladende udviser en vis kulance med alt andet uoriginalt ekstraudstyr.

Det var blot lidt meningspip, her lille juleaften, jeg er personligt ikke bange for en behersket chip- eller signaltuning og så vil jeg ønske alle en rigtig glædelig hjul!

Mvh B.

Som lige har smadret motoren i min nyindkøbte 200 Tdi ved at køre 65 Km/t(uden chip, det er måske derfor jer er lidt bitter? ha ha) men som også har haft en VW Passat der var chiptunet, det var den da jeg købte den og den kørte jeg 75.000 Km i, også uden problemer.





Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "blinklys"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.