Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Teknisk assistance (22-03-2007 20:38:35)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Angående klargøring inden turbrug...


Landrovere er faktisk meget solide biler. Selv om mange landrover ejere bruger meget tid på at skrue på bilerne, så er det heldigvis sjældent at man har deciderede driftsstop.

På en længerevarende tur er der dog nogle ting det kan være meget smart at sikre sig er velfungerende inden afrejse. Og husk i øvrigt, hvis man udskifter dele lige inden en længere tur : skift delene et par uger før afrejse, således at man har tid til at udskifte en eventuel fejlbehæftet reservedel.

Hvis vi antager at motor og gearkasse er i god stand og passet ordentligt med olieskift vil de meget sjældent give problemer. Tandremmen skal selvfølgelig skiftes i god tid; men jeg kender ikke TD5 motoren, og ved ikke om den har rem eller kæde.

Af øvrige ting, som vil kunne forårsage driftsstop, er hjullejerne nok det mest sandsynlige. At gennemgå, rense (og udskifte efter behov) vil for alle fire hjul tage en hel dag, men så ved man også at alle hjullejer er i orden. På en længere tur medbringer man også et par ekstra hjullejer - de er nemme at skifte - også ved vejsiden, og det er træls at skulle vente en dag på reservedele.

Kardanerne skal selvfølgelig også være i orden. Hardy Spicer kardankryds er billige når de hentes fra England, og det tager ca 30 minutter at skifte begge kryds på en kardan. Mærk op med kridt hvorledes kardanen er samlet, så bevarer man afbalanceringen, når man samler igen. Det er god håndværksmæssig praksis at vende krydsene ens, således at man kan smøre alle fire kardankryds uden at skulle flytte bilen for at kunne komme til smøreniplerne.

Hvis man skifter sine kardankryds ud inden turen kan man jo passende beholde et par af de gamle kryds og tage dem med på turen som reserve.

Ventilatorremmen er selvfølgelig også vigtig, den driver både ventilatoren og generatoren. Sæt en ny på og tag den gamle med som reserve.

Generatoren kan selvfølgelig også stå af, hvilket er træls. På længere ture kan det være en god ide at have en ekstra med som reserve.

En smule epoxykit eller ligende reparationsmateriale kan også være hensigtsmæssigt at medbringe. Fx til tætning af en revne i brændstoftanken eller differentialedækslet.

Derudover vil ekstra sikringer og ekstra pærer være relevante at medbringe.

En god pointe - som jeg blev forklaret af en gammel traktormekaniker jeg kender - er at foretage forebyggende vedligeholdelse i stedet for pludselige reparationer. Altså at man forsøger at holde sig orienteret om bilens tilstand og udskifte eventuelle dele førend et nedbrud. Dette minimerer selvfølgelig behovet for at medbringe værktøj og reservedele. Dele som lige er skiftet til nyt behøver man selvfølgelig ikke at medbringe reserve for - med mindre man altså skal ud på rejser helt uden for lands lov og ret!

Selv har jeg altid et komplet sæt værktøj liggende i bilen - og et andet hjemme i værkstedet. Det er rart at vide at man har det værktøj man skal bruge uanset om man står derhjemme eller et andet sted.

UDFØRLIG LISTE OVER RESERVEDELE OG VÆRKTØJ TIL TURBRUG:
========================================================

Reservedele:
===============
Kardankryds, hjullejer, vandpumpe, vandpumpepakning, generator, Bremse-hovedcylinder, koblings-hovedcylinder, koblings-slavecylinder, evt .bremsestempler samt pakninger hertil, Lappegrej og extra slanger, brændstofrelæ

Sliddele:
==========
Bremseklodser, drivrem til generator og vandpumpe, drivrem til servopumpe, evt kobling og trykplade, vinduesviskere,

Kemi:
========
Motorolie, gearolie, atf, bremsevædske, kølervædske, rustløsner, kobberfedt, moly-fedt

All-round:
============
8mm brændstofslange, transperant brændstofslange, slangeklemmer til brændstofslange, kølerslanger, slangeklemmer til kølerslangerne, 55mm udstødningsrørsklamper, Cola-dåse (til rep af udstødning)

Elektrisk:
=============
Ledning - 1,5¤, 2,5¤, 6¤ og 35¤ (til starter), Kabeltermineringer (spadestik), sikringer, relæ (std og blinkerrelæ), Pærer (forlygte, blinker, positionslys, baglygte, bremselygte, nummerpladelys), gløderør

Værktøj:
=========
Topnøglesæt, komplet 1/4", og 1/2" + 3/4" L-håndtag med 27mm top - hjulbolte)
Fastnøglesæt - desto flere desto bedre!
2 stk. 9/16 fastnøgle (til kardanled)
(En 9/16 top med 1/4" firkanttilslutning kan bruges til kardanerne)
1 stk 1/2" fastnøgle til ventiljustering på 200tdi
52mm rørnøgle (til hjullejer - man kan bruge en vandpumpetang i stedet)
Skruetrækkere
Div. Tænger: Skævbider, spidstang, kombitang, vandpumpetang (alm plus meget stor!), rørtang
Hi-Lift
Hydraulisk Donkraft
Hammer (smedehammer)
Momentnøgle (Biltema)
12-kantet 13mm og 14mm 1/2" top - til afmontering af kalibre og hubs
Følelære: mm og tomme
Skydelære
Multimeter
Prøvelampe
Prøveledninger
Dækjern (3 stk)



Stay Wild!
/Kim Horsevad


Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.