sv: Generator Pulley (20-05-2007 22:27:46)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Hvis der skulle vise sig at være forskel i akseltykkelsen (hvad jeg ikke tror, med mindre din nuværende generator er en ukurant størrelse) borer du bare hullet i remskiven op til den korrekte dimension. Der er ikke noget hokus-pokus deri.
Remskiven løsner du ved at tage en gammel rem og lægge i remskiven, derefter med en velegnet tang holde et fast greb i remmen, medens du med en passende topnøgle løsner møtrikken. Den er formentlig sikret med loctite, så en passende opvarming med en lille gasbrænder letter proceduren betragteligt.
Brug Loctite 243 når du samler igen. Der er (sædvanligvis) ikke notgang eller lignende til at holde remskiven på plads på akslen, den holdes kun på plads af den tilspændte møtrik.
Kølervingen kan flyttes fra generator til generator på samme måde.
Du skal sørge for at remmen løber lige mellem de forskellige remskiver, når du monterer igen. Afstanden på generatoren mellem generator, kølervinge og remskive kan justeres med forskelige skiver eller mellemstykker - har du ikke noget der passer kan en hvilken som helst skive bores op.
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad