Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Rustbeskyttelse efter museumstjenestens opskrift (05-11-2007 08:30:18)
Kasper Christiansen #7662, reg. øsj
Hej

Da det jo (snart) er vinter måtte det være tid til undervognsbehandling.

Jeg har valgt at bruge rustbeskyttelse efter Claus Pihl´s opskrift. Jeg forstår at det er et middel museums-konservatorer bruger for at stoppe rust og forhindre nye rustangreb.

2½ kg. Mikrokrystallisk bivoks (fra meget små bier)
10 liter Terpentin
3 liter Linolie
Mængderne er efter min egen fornemmelse.
Jeg kunne behandle undervogn m.m. med halvdelen af den færdige blanding, så der er til en tur mere.

Voksen opvarmes til den smelter(ca. 65 grader), der hældes terpentin i under stadig opvarmning, når det er afkølet tyndes det op med linolie.

Naboerne gloede lidt da jeg stod ude på fortorvet med gasblus og vandbad i en meget stor gryde. Det var dog temmeligt simpelt at fabrikere, og billigt!

Jeg rensede undervognen af med motorvask og højtryksspuler, derefter vinkelsliber med stålbørste og en nålehammer, jeg fjernede det værste, der er naturligvis stadig områder der har lidt tynd overfladerust.

Ved påføring opvarmes væsken igen til det bliver klart(ca. 65 grader). Nu kan det prøjtes på eller påføres med pensel, jeg brugte en kombination. Det varme voks trænger ind i de mindste sprækker og lukker af.
Alle vanger, døre og dørstolper har fået indvendigt med hulrumssprøjte. Det er temmeligt let.
Alt i alt tog afrensning og påføring een (lang)arbejdsdag.

Midlet beskytter malede og umalede dele og er "usynligt".

Nu, efter ca. 14 dage, er det hærdet ind til en sej gennemsigtig hinde der ikke klistrer, det virker meget fornuftigt. Bilen lugter stadig lidt af terpentin, men det forsvinder nok.

Jeg har store forhåbninger om holdbarheden, den skal nok have en tur mere til sommer, men der slipper jeg vel for afslibningen.
Det virker mere overbevisende på mig end Pava, Dinitrol eller andre produkter, man skjuler ikke hvad der er under og kan derfor holde et vågent øje med evt. rustudvikling.

Voksen købes billigt på www.museumstjenesten.com, terpentin og linolie hos den lokale farvehandel/byggemarked.

Tak til Claus Pihl, læs evt. hans indlæg ved at søge på "rust never sleeps" her på forum.

..bare lidt idé oplægning.


Kasper

2A 109" 1965 V8
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "balljoint"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.