sv: Stat problemer (14-11-2007 19:36:49)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
At måle batterispænding med et voltmeter angiver _KUN_ ladetilstanden.
Spændingen er dermed IKKE et mål for batteriets kapacitet.
Kapaciteten måles i amperetimer, altså hvor længe man kan trække en strøm på 1 ampere fra batteriet.
En kapacitetsmåling (tilstandsmåling) laves med en fast kendt belastning, som batteriet belastes med over en kortere periode (eks 100 ampere over 10 sekunder.). Hvis batteriets spænding før og efter denne belastning er nogenlunde den samme (ca +/- 0,5 volt) kan man regne med at batteriets kapacitet er som angivet - altså tilsvarende et nyt batteri.
Hvis batteriets spænding efter belastningen er dalet kraftigt (flere volt) er batteriet "klappet sammen" og bortskaffes på miljørigtig måde.
I stedet for de præcise måleapparater til belastningsmåling kan man køre med starteren i et antal sekunder (med brændstofrelæet frakoblet) og måle spænding før og efter.
I forbindelse med den konkrete beskrivelse ville en spændingsmåling på omtalte batteri, umiddelbart efter det fejlslagne startforsøg, sandsynligvis have vist en spænding på adskillige volt under de før angivne 12.8 volt.
Batterier i øvrigt: Jeg har kun gode erfaringer med de batterierne fra Biltema og Harald-Nyborg. Både holdbarhed og driftssikkerhed er fuldt tilfredsstillende.
(I et testmiljø vil et kvalitetsbatteri, som eks Optima, oftest vise sig at kunne lagre eller optage strøm hurtigere end billigere batterier; men med de størrelser generatorer som anvendes i LR-produkter er et sådant faktum dybest set decideret ligegyldig, idet generatorens output under alle omstændigheder ligger i et område hvor batteriet kan optage den afgivne strøm. )
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad