Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver (21-02-2008 07:50:19)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn
Læs reglerne her:
10.04.002 Hastighedsmåler
(1) Hastighedsmåler (speedometer) skal kunne aflæses under kørslen og skal vise
hastigheden i km/h eller m.p.h.
(2) Fartskriver, der opfylder bestemmelserne i pkt. 10.04.001 og 10.04.002 (1), anses
som hastighedsmåler.
Biler til godstransport, hvis tilladte totalvægt – inkl. eventuelt påhængskøretøj –
overstiger 3.500 kg, samt biler, som er indrettet til befordring af flere end 9 personer,
føreren iberegnet, skal være forsynet med fartskriver.
Følgende køretøjer er internationalt undtaget fra krav om fartskriver:
- Køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde
ikke overstiger 50 km.
- Køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30 km/time.
- Køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og
ordensmagten, eller køretøjer, som er under disses kontrol.
- Køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gaseller
elektricitetsvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af
postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne.
- Køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer.
- Specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver.
- Køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr.
- Specialkøretøjer til vejhjælp.
- Køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation
eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, der endnu ikke
er indsat i drift.
- Køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed.
- Køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af
mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug.
Derudover er følgende køretøjer undtaget fra krav om fartskriver ved kørsel i
Danmark:
- Køretøjer til privat personbefordring, indrettet til befordring af højst 17 personer,
føreren iberegnet.
- Køretøjer der anvendes af offentlige myndigheder til egen kørsel, som ikke
konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder.
- Køretøjer der af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller
fiskeri anvendes til transport af egne produkter og materiel inden for en
radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i kommuner, hvis centrum
ligger indenfor denne radius.
- Køretøjer der anvendes til transport af slagte- og fiskeriaffald eller af dyrekroppe,
som ikke er bestemt til konsum eller forarbejdning.
- Køretøjer der anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder
og omvendt, eller fra markeder til lokale slagterier.
- Køretøjer der anvendes som butikker til betjening af lokale markeder eller til
dørsalg, til ambulante bank- og sparekasseforretninger, til gudstjenester, til
udlån af bøger, plader eller kassetter samt til kulturelle formål eller udstillinger,
og som specielt er indrettet hertil.
- Køretøjer der inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted anvendes
til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udførelse af førerens
erhverv, såfremt kørsel ikke er førerens hovedvirksomhed.
- Køretøjer der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2.300
km2, som ikke er forbundet med fastlandet med en bro, et vadested eller en
tunnel, der er åben for motorkøretøjer.
- Køretøjer, der anvendes til godstransport, og som fremdrives af elektricitet.
- Traktorer, der udelukkende anvendes til jord- og skovbrugsarbejde.
Køretøjer, der benyttes til følgende, er ligeledes undtaget fra krav om fartskriver:
- Rutekørsel med personer i indenlandsk trafik.
- Rutekørsel med personer i international trafik, når rutens endestationer
befinder sig inden for en radius af 50 km i lige linie fra en grænse mellem to
medlemsstater, og når den samlede rutestrækning ikke overstiger 100 km.
I begge ovennævnte tilfælde er det en betingelse, at der anvendes fart- og arbejdstidsplaner
i virksomheden.
Reglerne om hvilke køretøjer, der skal være forsynet med fartskriver, administreres
af Rigspolitiet - Færdselsafdelingen, tlf. 33 14 88 88.


Ovenstående er klippet fra Justitsministeriets hjemmeside og er udgaven oktober 2007... her står klokkeklart, hvilke biler der skal have/bruge fartskirver og hvilke, som er undtaget. Er de undtaget for montering af fartskriver, er de logisk set også undtaget fra, at anvende sådan en tingest.... De fleste af os kan faktisk slå koldt vand i blodet!

Jeg er lige på en tur med en 11,9 tons lastvogn, som er fritaget for montering og brug af fartskriver. Er både i DK, UK, NL og D !
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "forfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.