sv: Gummiliste forrude (05-08-2008 09:31:52)
Knud #3283
Har man prøvet det nogle gange og har man værktøjet, ja så er det nemt.
Når ruden skal ud, skal du trække "låsetråden" i gummilisten ud.
Herefter sidder ruden løs, især hvis man med en afrundet syl løsner hele vejen rundt, inde og ude fra. En skruetrækker ødelæger en masse rundt om sig.
Pres ruden ud inde fra. Sæt en medhjælper til at gribe den uden for. Tryk jævnt over f.eks. hele overkanten, Ikke noget med en hæl lige midt på, hvis du da ikke vil benytte lejligheden til at sætte en ny i med varmetråde.
Når ruden skal i, sætter man den nye gummiliste fast i karrosserikanten hele vejen rundt. Udvis tålmod.
Ruden sættes ned i den dertil beregnede rille i gummilisten.
Start i bunden og så med føromtalte afrundede syl, lirker man ruden i hele vejen rundt.
Når ruden, efter lidt ukvemsord sidder, plejer jeg at sprøjte siliconespray på listen.
Herefter skal låsetråden sættes i den midterste rille i listen. Til den ende har man et lille specialværktøj, der har et øje, hvor igennem låselisten lægges. Øjet presses ned i rillen på gummilisten og så maser man ellers på hele vejen rundt, uden at låsetråden vrider sig.
Så sidder ruden der, og du kan godt være noget svedt. :-)
Vil man sikre sig at det er tæt, kan man fuge efter med siliconegummi der hærder op.
Sæt tape på ind mod lak eller glas, og kør en lille stribe sort siliconegummi i og glat efter med en sæbevandsfugtet finger. Prøv lige denne øvelse på noget andet først, så du har en fornemmelse af, hvad det indebærer, og tag ikke dit stadstøj på til dette eksperiment.
De første gange jeg monterede ruder på denne måde, var jeg på vanviddets rand, specielt hvis der yderligere skulle sættes cromlister i bagefter!
mvh
Knud, der af en eller anden grund ikke kan logge på.