Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Pas på ophavsretten! (23-10-2008 08:14:38)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Poul,

der er heldigvis ingen problemer med Lov om ophavsret (til hvilken, der i øvrigt (ups) linkes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014) i dette tilfælde.

Med en korrekt kildeangivelse samt henvisning til, hvor omtalte artikel ligger i sin oprindeligt aftalte form, har man gjort helt, som man skulle.

Noget andet , som du også er inde på, og hvor jeg er helt enig med dig, er selvfølgelig, hvis man copy/paster en artikel over i et nyt medie. Her er man - med mindre der som i dit tilfælde foreligger en accept fra ophavsretshaveren - meget hurtigt i stærk konflikt med Lov om ophavsret; også selv om man efter alle kunstens regler har forsøgt at henvise til, hvor en given artikel stammer fra, og af hvem, den er forfattet.

F.s.v.a. avisartikler skal man være opmærksom på, at end ikke chefredaktøren kan give tilladelse til brug af de enkelte journalisters artikler; det skal journalisten selv. Og journalisten kan ikke give tilladelse til brug af fotografens billede; det skal fotografens selv. Med mindre selvfølgelig, at disse parter har indgået (skriftlige) aftaler om at måtte gøre sådan...

Jeg er enig i, at der kan være en problemstilling i.f.t. klubbens ansvar for uretmæssigt gengivet materiale her på Forum. Men i den forbindelse er der heldigvis den "buffer", at mindre uddrag fra større værker sædvanligvis vil kunne bringes uden brud på loven.

Og offentlige værker som love, bekendtgørelser, vejledninger m.m., kan efter min bedste overbevisning kopieres og gengives, lige som man vil.

Måske en Morten Dam eller Lars Ellegaard kunne få lyst til at supplere?

- og så finder jeg lige, på vej til at logge ud, at Kulturministeriet har en såkalt Infokiosk med alle mulige tænkelige og utænkelige spørgsmål og svar vedr. ophavsret. Her kan man nok nærmest blive så klog, som klog blives kan.

Link følger her: http://www.infokiosk.dk/sw9430.asp ;-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
6+20=9
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "lavgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.