sv: sv: Handel på Paddocks (31-10-2008 17:32:08)
Peter Maigaard #5894, reg. nsj
Hmm...jeg synes nu at det billede der bliver malet her er liiige lyserødt nok.
Jeg har handlet hos dem de sidste 5 år, ca 10 gange. Min erfaring er at enten går det rigtigt godt, (som det nævnes ovenfor), eller også går det rigtigt skidt. Der er ligesom ikke noget midt imellem. Det går som regel skidt hvis de ikke lige har en af stumperne på hylden. Deres taktik i det tilfælde er så at trække alle pengene på kreditkortet med det samme, og etablere total radiotavshed til varen kommer hjem til dem. Ikke et pip om at de ikke har varen på lager. Ikke noget forslag om at sende de varer som de har på hylden først. De svarer ikke på mails, og ringer ikke tilbage. Efter nogle uger dukker hele forsendelsen så på magisk vis op, det har jeg prøvet mere end en gang. De skylder mig også stadig ca £40 for en returneret vare i sommers, og selvom jeg har truet dem med bål og brand, har jeg ikke fået dem tilbage. Jeg handler ikke med dem mere.
Men som sagt, når det går godt, så går det rigtigt godt, det er nok også derfor jeg har accepteret nogle smuttere i tidens løb.
/Peter