Land Rover Forum

Hej Jakob Edelvold Scheibye.

Som bekendt er der forskel på fisk.
Da jeg forsøgte at tegne forsikring på min RRC 1986 i Trekroner fik jeg også en manerlig, ikke den billigste, pris UNDER FORUDSÆTNING af, at jeg skulle overføre min husforsikring og en del andre forsikringer til dem, hvilket i princippet også var OK, men ikke når præmierne tilsammen ville blive mange tusinde dyrere p.a., jeg mener det var op mod 10.000 kr. p.a.
Hvis jeg ikke ville overføre disse forsikringer ville præmien blive himmelråbende dyr, helt ude af trit med alt andet jeg spurgte på, og det til trods for årtiers skadefri kørsel og liv iøvrigt.

Og iøvrigt:

Jeg har vist nok jamret tidligere her på forum over dette, og det er overhovedet ikke for at klandre DLRK's forsikringsansvarlige, HB eller andre.

For år tilbage bestyrede jeg en forsikringsordning for en anden mærkeklub med underlige biler, og jeg kan godt hilse og sige, at forsikringsselskaberne overhovedet ikke interesserer sig for disse særheder.

De ønsker kun at forsikre helt fuldstændig almindelige, dødkedelige borgergryder til relativt små penge, tilhørende helt fuldstændige almindelige mennesker, der fletter peddigrør og syr strapudemaj, og bor i helt almindelige dødtriste boliger med fast tag uden kælder, hvor alt vedr. disse trivialiteter kan indskrives i fastlagte skemaer. Alt, hvor der skal medvirke selvstændig tænkeevne, hader de som pesten.
Det er ikke bare lige at gå ud til forsikringsselskaberne og forhandle en forsikringsordning, som en del foreslår, idet alt for mange af os, falder uden for gruppen af dusinmennesker.

Jeg siger ikke, at man ikke skal prøve, men påpeger blot, at det utvivlsomt ikke skyldes ligegyldighed, at der ikke findes nogen entydig god forsikringsordning.
Vi kan jo ikke engang sammenligne vore forsikringer, fordi der efterhånden er knyttet så mange uvedkommende forhold sammen med det at tegne en bilforsikring, at ingen djævel, inkl. de fantastiske forsikringsakkvisitører, kan finde ud af denne myriade af regler.

Det er helt ubegribeligt, hvor store rescourser forsikringsselskaberne bruger på at fremsende fuldstændig vanvittige policeudkast, helt milevidt fra det aftalte, med efterfølgende lange og trange genforhandlinger af det allerede aftalte, samtidig med at de absolut vil ud og opmåle ejendommen, besøg i hjemmet med timelange samtaler om dette dødkedelige emne, der ender i det rene nonsens med spild af en masse tid for begge parter osv osv osv.

Specielt har jeg efterhånden opbygget en vældig aversion mod kælne kvindestemmer i telefonen, hvor en nærmest liderlig kvinde smisker og taler, som om man er en god, gammel sengekammerat, hvorefter fjolset fremsender policeudkast, der intet har med det aftalte at gøre, og som bagefter ikke kan huske en hujende fis af det mundtligt aftalte.
En led taktik jeg lægger mærke til bruges meget i flere brancher efterhånden. Jeg tror ikke det er fordi disse innovative erhvervskvinder med en masse spidskompetancer tænder specielt meget på mig og min fremtoning! :-) :-)

Det jeg oplevede ifm, den just afsluttede forsikringstegning, var at man for alt i verden ikke vil have noget på skrift omkring det aftalte, men hele tiden forsøgte at aftale alt muligt på telefon. Da først jeg forlangte skriftlig kommunikation, begyndte tingene at løse sig som aftalt.
Måske det også har betydning at jeg fik overtalt Hustru til at fortsætte dialogen med den kælne akvisitør!! :-)