sv: ´Gør-Det-Selv´ indretning til langtur .... Del dine tips og ideer! (19-08-2009 23:53:06)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj
Vi har været på flere ferier to voksne i en i 90" softtop, senest her for et par uger siden hvor vi kørte Norge rundt.
Det vi har behov for i løbet af dagen er fordelt i to store gennemsigtige plastkasser der står bagest på ladet med en skraldestrop henover. En kasse til madvarer og Trangia, en anden til travesko, regntøj og varmt tøj mv.
Vi kan derfor tage ting op af disse to kasser alene ved at række ind over bagklappen, løsne skraldestroppen og tage låget af den ønskede kasse.
Bagest på den ene hjulkasse står en vanddunk med hane, så man alene behøver at klappe bagklappen ned for at kunne holde et krus, en gryde eller fløjtekedlen under hanen.
Bagklappen fungerer fint til at lave mad og have Trangiaen stående på. Madvarer og alt til madlavning står i en af de gennemsigtige kasser bagest så det bare er at løsne skraldestroppen der holder den på plads for at kunne få låget af og tage ting ud.
Skiftetøj mv. havde vi i nogle mindre plastkasser på den ene skærmkasse. Dem har vi sjældent fat i i løbet af dagen. De kommer frem når der er bademulighed med påfølgende tøjskifte.
Telt, soveposer, våde håndklæder osv. ligger ovenpå den øvrige last eller hvor der ellers er plads.
Værktøj, olie, Tirfor, reservedele og andre ting vi sjældent har fat i ligger i alukasser inderst/nederst. De ligger der urørt på hele turen hvis intet går i stykker og vi ikke finder for meget mudder.
Kasser, dunke osv. er surret med skraldestropper hver for sig, så man kan løsne en kasse uden at skulle have fat i en masse andet. Det eneste der er "gør det selv" indrettet er at der er monteret "cargo rails" eller hvad det nu hedder nederst på skærmkasse siderne. Uden disse kunne kasserne ikke surres forsvarligt individuelt.