Kære allesammen
Nu hvor langt de fleste om ikke alle har modtaget det nye nummer af Oasen vil jeg lige imødekomme evt. misforståelser.
Jeg er ikke bare Veteranudvalgsformand, jeg er også sekretær for Reg. Fyn og i denne egenskab fik jeg, temmelig sent og på opfordring indrømmet, indsendt lidt tekst og billeder fra Region Fyns greenlaning i Krengerupskoven i August. Desværre er disse biller blevet blandet med de billeder jeg indsendte umiddelbart efter klassikertræffet.
Læser man artiklerne fra klassikertræffet, så fremgår det at det var udelukkende for klassikere. Det kan derfor måske springe nogen i øjnene at der er billeder af mere moderne Defenders o.lign på greenlaning sammen klassikerne ved siden af artiklen og de øvrige billeder fra klassikertræffet. Klassikerne kørte heller ikke på så spændende skovveje, som vi gjorde med Reg. Fyn, selvom det var i samme område. Skoven var lukket for Land Rovers efter 1. sept af hensyn til vildtet og den forestående jagtsæson.
Nu er det ikke for at pege fingre, eller være selvfed og "tøse-sur" jeg vil bare gerne rette evt misforståelser og i grunden synes jeg måske det mest er Reg. Fyn det er gået ud over. Vi døjer i regionen med en holdning til at der "aldrig sker noget" i Reg. Fyn Det sker sådan set rigtig meget. Blandt andet denne enestående greenlane af tilgroede skovveje igennem noget af Danmarks smukkeste natur, som blev guided af Henrik Hinggins der næsten bogstaveligt er vokset op i Krengerupskoven, og som fik overtalt godset til at vi måtte køre en tur i skoven. En tur som alstå ikke havde noget med Klassikertræffet at gøre, ud over at jeg deltog begge steder og tog billeder begge steder.
I får lige et billede mere. Fra Region Fyns tur i det grønne 11 aug.
Ha' en rar dag.
Mvh Niels Lysebjerg
Veteranafdelingen
Reg. Fyn.