Mit bedste bud på en brugbar løsning til montage på kofanger er at få fat i eller lave et kuglebeslag til anhængerkuglen og sætte et rør på der går op i taghøjde. På dette montere du så en antenne der ikke kræver grundplan. F.eks. denne:
http://www.midtkom.dk/shop/gl-27-1263p.htmlAlternativt at lave en "Australier-løsning" med et rør på forreste kofanger, der bringer antennen til vejrs.
Ved at bruge en antenne der kræver grundplan har man brug for en kvart bølgelængde i et ledende medie som antenne skal forbindes til. Dette sker normalt når man bore gennem taget og skruer den fast (husk at slibe grundigt ned til metal rundt om hullet på indersiden).
Det er der så bare det lille problem med i forhold til "walkie" eller 11 meter radio som det også hedder en kvart bølgelængde af 11 meter er: 2,74 meter! Så meget tag har ingen Land Rovere..
Det før fremsatte mål på 50cm er helt korrekt - fordi at det gælder for VHF-radio, eller 2 meter båndet, som det også kaldes. Altså 2/4 = ½ meter.. Det gælder ikke for 11 meter båndet, som vi snakker om her.
Ang. placering i forhold til generator, så har det mindre at sige hvis din generator støjer. Er det tilfældet, så findes der flere løsninger.
Først og fremmest skal man have styr på at alle stelforbindelser i hele bilen er 100% i orden og at ens generator er serviceret og velfungerende mht. kullene.
Derefter kan man montere radiostøjkerner på til-ledningerne på generator og batteri - jo flere steder jo bedre. De har hver i sær en vis dæmpning -> flere = bedre dæmpning.
Der fås også forskellige skillefiltre til at sætte foran alm. bilradioer - de virker også til walkier.
Hilsen
Jens