138270:
Rysteri i TD5 løst, ny opgave fundet. (28-11-2013 14:45:20)
Jan Jeppesen #9031, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 188.182.59.70)
Jeg har kæmpet med min 110" TD5 rystede en del, det var ved ca. 1600-2400 omdrejninger problemet lå, det var i alle gear, sågar rystede den også i bakgear, den har gjort det siden jeg fik den for en måneds tid siden.
Jeg skiftede motor ophæng da jeg kunne se det ofte kunne være der, det hjalp ikke.
Min mistanke gik meget på svinghjul da det åbenbart også kan være lidt af en synder, prisen på udskiftning gjorde at jeg så ville prøve lidt andre ting først.
Siden det nu var alle gear, kunne det ikke rigtigt være kardan eller trækaksler, så videre til gearkasse.
Jeg tappede olien af gearkassen ... 1,4 liter, og fyldte så næsten 3 liter på igen, det gjorde heller ikke nogen forskel, udover gearskiftet er blevet MEGET bedre.
Derefter var det transfer kassens tur, der tappede jeg 0,9 liter af, og fyldte omkring 2 liter på før det løb ud af overløbet, men desværre gjorde det ikke den store forskel heller.
Nu var olieskiftene i gang, og selvom den ikke lige stod for at skulle have skiftet olie skader det jo ikke, så jeg skiftede motorolie og filtre i samme ombæring. Her kunne jeg så tappe 16 liter olie af :-) og fylde 8,2 på igen .....
Nu ryster den så ikke mere, men jeg har jo fået et lidt andet problem, som forhåbentligt er O-ringe på dyserne, ellers skal jeg til at lede efter et topstykke der kan sørge for at Dieselen holder sig til forbrændingskammeret.
Mvh
Jan