I øvrigt er det ikke givet at man ville kunne kende forskel på et hjemmelavet og fabrikslavet ledningssystem.
Der er grundlæggende to metoder til ledningsføring med mange kabler. Den ene metode benytter sig af farvede og nummererede ledninger, hvor der til hvert forbrugssted hører en specifik farvekode og nummer.
Den anden metode benytter sig af farvede ledninger, hvor der på hver ledning er en langsgående streg i en afvigende farve. Her vil ledningskoden således bestå af to farver, en ledningsfarve og en stregfarve.
Jeg har ingen erfaring med serie-biler (håber at få det senere...), så jeg ved ikke hvilket system der benyttes der. Man farvekoderne og ledningsdiagrammet findes i håndbøgerne.
Hvis man derfor konsekvent holder sig til det officielle diagram og benytter ledningskoder derfra kan man derfor godt udskifte et el-system og bevare originaliteten samtidigt med at sikre fremtidig driftssikkerhed.
En mulig modificering mht. driftssikkerhed kunne være montering af alle relæ-dele i en vandtæt boks. Hvis du benytter standard elektronikbokse vil du kunne gå frem efter IP-standarden, hvor første ciffer betegner støvtætheden og andet ciffer betegner vandtætheden. IP66 vil være velegnet til formålet.
Såvidt muligt, lod alle samlinger (der ikke normalt skal adskilles) og sikr samlingerne med krympeflex.
RS (
www.rsonline.dk) har ALT til elektronik og hvad dertil hører. I deres on-line katalog vil du kunne finde alle de forskellige ledningstyper.
Muligvis vil det dog være billigere at købe ledningssættet som reservedel, idet RS plejer at sælge kabel i hele ruller!
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad