tilbage

Land Rover Forum  

Index
17751: Akkumulatorer (06-09-2004 10:49:37)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.209.237)
En af mine akkumulatorer i min RR turbo diesel har mistet en af cellerne. Jeg fristes derfor til at sætte en anden brugt, men velfungerende 66 amp/h, jeg alligevel har stående, i sammen med den resterende 72 amp/h.
Jeg er blevet advaret mod dette, dog kun med difuse begrundelser.
Er der nogen der har erfaring med dette?
Man har jo den samme problematik, hvis man kører med campingvogn med egen akkumulator.
Index
17762: sv: Akkumulatorer (06-09-2004 15:04:43) (svar på 17751)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 195.249.208.150)
Muligvis har jeg forstået dig forkert!

Men hvis dit batteri har en klappet celle nytter det ikke at koble endnu et batteri ind i systemet. Den klappede celle vil stadig dræne strømmen fra anlægget.

Problemet med to batterier koblet sammen behøver ikke at være genstand for "diffuse" forklaringer - det er kun et spørgsmål om at elektroner er negative og vandrer i strømmens retning!

Du kan ved sammenkoblinger af batterier lave en situation hvor det ene batteri derfor faktisk ødelægger det andet batteri. Denne process kan - i al hovedsagelighed - undgåes ved at kable batterierne i et splitladesystem, hvor batterierne kun er forbundet når der lades på dem.

Lav som hovedregel aldring batterikoblinger mellem gamle og nye batterier, eller mellem batterier af forskellig størrelse.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
17786: sv: sv: Akkumulatorer (06-09-2004 22:30:14) (svar på 17762)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 195.249.35.103)
Det er, korrekt nok, ikke altid godt at sætte to brugte batterier sammen i parallelforbindelse som iøvrigt er en ugod ordning , thi lige som i menneskeverdenen er der også i batteriverdenen dovne elementer, som regel er det det ene batteri der laver det hele og det andet slumrer bare, det har noget med det enkelte batteris evne til at tage imod ladestrøm at gøre, men det opdager du til vinter, nummer et havde været et stort batteri, men det er der jo som bekendt ikke plads til.
Index
17792: sv: sv: sv: Akkumulatorer (07-09-2004 08:31:19) (svar på 17786)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.209.177)
Tak for informative svar!
Jeg ville skifte den akku med den klappede celle ud med min reserveakku og så lade det køre sådan så længe som det nu kunne lade sig gøre, hvis jeg da ikke ødelægger min generator eller andet ved det? Derefter får den så 2 nye ens.
Dvs man kan roligt sætte en akku ind på 12-voltsystemet i campingvognen og sikre at den kun vil blive opladet fra bilen f.eks. ved en envejsdiode og således ikke vil kunne deltage i start af motoren?
Index
17800: sv: sv: sv: sv: Akkumulatorer (07-09-2004 10:46:13) (svar på 17792)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 195.249.208.150)
Du kan lave et splitladesystem med anvendelse af dioder; men det skal i så fald være ret kraftige dioder. Den normale måde er at koble de to batterier sammen med et relæ, som kun er sluttet mår generatoren leverer strøm. Derved kan man mindske (men ikke helt fjerne) de forskellige negative effekter ved parallelkoblingen.

Hvis der er tale om et standard 12V bilbatteri hvor du udskifter hele batteriet kan du roligt udskifte til et hvilket som helst andet 12V batteri. Der kan ikke ske skade på hverken generator eller ledningsføring. Men hvis batteriet ikke har kapacitet nok vil det ikke kunne starte motoren.

Batteriets kapacitet måles i to enheder, nemlig amperetimer (hvor mange timer batteriet kan levere en strøm på een ampere) og CCA (Cold Cranking Amps). CCA værdien er sådant set den vigtigste, det er nemlig et mål for hvormange ampere der ved start kan trækkes ud af batteriet.

Visse af de større batterier (målt i amperetimer) har faktisk en ganske lav CCA værdi. Derfor er det ikke altid en fordel med eet stort batteri. Det er faktisk også grunden til at der ganske tit laves en parallelkobling af bilbatterier, fordi man på denne måde både for mange amperetimer og stor CCA.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
17816: sv: sv: sv: sv: sv: Akkumulatorer (07-09-2004 19:57:15) (svar på 17800)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.209.106)
Tak for et yderst begribeligt og forklarende svar.
Med venlig hilsen
Knud