42018:
sv: Værktøj i bilen (24-01-2007 15:28:50) (svar på
42010)
Kim Horsevad #6594, reg. njy. (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 195.249.208.150)
Hej!
Her en lille liste med udgangspunkt i det værktøj / reservedele jeg medbringer når jeg kører nordpå. Selvfølgelig behøver man ikke medbringe alle reservedelene og sliddelene til almindelige ture i Danmark.
En god pointe - som jeg blev forklaret af en gammel traktormekaniker jeg kender - er at foretage forebyggende vedligeholdelse i stedet for pludselige reparationer. Altså at man forsøger at holde sig orienteret om bilens tilstand og udskifte eventuelle dele førend et nedbrud. Dette minimerer selvfølgelig behovet for at medbringe værktøj og reservedele. Dele som lige er skiftet til nyt behøver man selvfølgelig ikke at medbringe reserve for - med mindre man altså skal ud på rejser helt uden for lands lov og ret!
Selv har jeg altid et komplet sæt værktøj liggende i bilen - og et andet hjemme i værkstedet. Det er rart at vide at man har det værktøj man skal bruge uanset om man står derhjemme eller et andet sted.
Nogle undrer sig måske over at bremseklodser er med på listen - men et sæt helt nye bremseklodser kan slides væk på en weekend - blot det sand man kører i er den rette beskaffenhed!
Reservedele:
===============
Kardankryds, hjullejer, vandpumpe, vandpumpepakning, generator, Bremse-hovedcylinder, koblings-hovedcylinder, koblings-slavecylinder, evt .bremsestempler samt pakninger hertil, Lappegrej og extra slanger, brændstofrelæ
Sliddele:
==========
Bremseklodser, drivrem til generator og vandpumpe, drivrem til servopumpe, evt kobling og trykplade, vinduesviskere,
Kemi:
========
Motorolie, gearolie, atf, bremsevædske, kølervædske, rustløsner, kobberfedt, moly-fedt
All-round:
============
8mm brændstofslange, transperant brændstofslange, slangeklemmer til brændstofslange, kølerslanger, slangeklemmer til kølerslangerne, 55mm udstødningsrørsklamper, Cola-dåse (til rep af udstødning)
Elektrisk:
=============
Ledning - 1,5¤, 2,5¤, 6¤ og 35¤ (til starter), Kabeltermineringer (spadestik), sikringer, relæ (std og blinkerrelæ), Pærer (forlygte, blinker, positionslys, baglygte, bremselygte, nummerpladelys), gløderør
Værktøj:
=========
Topnøglesæt, komplet 1/4", og 1/2" + 3/4" L-håndtag med 27mm top - hjulbolte)
Fastnøglesæt - desto flere desto bedre!
2 stk. 9/16 fastnøgle (til kardanled)
(En 9/16 top med 1/4" firkanttilslutning kan bruges til kardanerne)
1 stk 1/2" fastnøgle til ventiljustering på 200tdi
52mm rørnøgle (til hjullejer - man kan bruge en vandpumpetang i stedet)
Skruetrækkere
Div. Tænger: Skævbider, spidstang, kombitang, vandpumpetang (alm plus meget stor!), rørtang
Hi-Lift
Hydraulisk Donkraft
Hammer (smedehammer)
Momentnøgle (Biltema)
12-kantet 13mm og 14mm 1/2" top - til afmontering af kalibre og hubs
Følelære: mm og tomme
Skydelære
Multimeter
Prøvelampe
Prøveledninger
Dækjern (3 stk)
Stay Wild!
/Kim Horsevad