Det forhold, at et køretøj der er mere end 35 år gammelt kan registres som veterankøretøj, og dermed opnå lempeligere regler for periodiske syn, idet køretøjet (først) skal synes når det er 40 år gammelt og herefter "kun" hvert ottende år, er tilvejebragt af seriøse veteranbil-organisationer under Motorhistorisk Samråd.
Formålet med de lempeligere regler var/er at tilgodese seriøse veteranbilentusiaster der sætter en ære i at bevare deres veteranbiler til glæde for både dem selv og samfundet, og ikke at ethvert køretøj fordi det er 35 år gammelt skal registres som veterankøretøj, derfor er der også knyttet begrænsninger til anvendelsen af køretøjet ved registrering som veterankørtøj.
Som ved al lovgivning kan der trods gode intentioner være smuthuller for de kreative der alene registrerer som veteran for at opnå størrer interval mellem de periodiske syn - desværre, det kommer så de seriøse entusiaster til skade, allerede nu kan der anes stramninger af synsreglerne i horisonten.
Uanset om et køretøj registreres som veterankøretøj, reduceres vægtafgift m.v. til 25% af gældende afgifter m.v. dog forudsat, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.
For at kunne forsikre et veterankøretøj på lemplige vilkår stiller forsikringsselskaberne normalt (meget) restriktive krav til benyttelsen, sikring mod tyveri og orginaliteten af køretøjet.
En anvendelse som beskrevet i dette indlæg er ikke i overensstemmelse med de intentioner der ligger til grund for udarbejdelsen af bekendtgørelsen om registrering af veterankøretøjer.
Med venlig hilsen
Ole May
www.vintagebil.dk