67642:
sv: sv: sv: sv: Softtop og varerumsadskillelse regler (09-08-2008 16:13:38) (svar på
67639)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 85.236.95.225)
Hej Jesper
Godt ord igen! :-) Du er jo et udmærket eksempel på at man godt kan bidrage til fællesskabet, uden at have et medlemsnummer. Og du har da en pointe, der er mange af os Land Rovere der kunne komme i klemme, hvis der skal være varerumsadskillese på en åben vogn på gule plader. Kører selv rundt lige nu uden tag.
I det hele taget mener jeg at vi meget ofte hører medlemmer der kommer i klemme i systemet, fordi myndihederne ikke rigtig kan placere vores køretøjer, som f.eks manglende tybegodkendelser osv.
Jeg har nævnt det før, men i det daglige virker det som om at Dansk Land-Rover Klub, er det som navnet siger: En klub! Vi har et rigtig godt socialt sammenhold, og der bliver arrangeret utroligt mange rigtig gode arrangementer for alle.
Derimod er det lidt sværere når vi står overfor problemer som det du nævner her, for hvem skal egentlig påtage sig den opgave at gå i clinch med myndighederne? Som klub kan vi jo satse på at der er et juridisk uddannet medlem der i god Land Rover ånd stiller sig til rådighed, ligesom f.eks vores IT-kyndige der stiller sig til rådighed som webmaster.
Vi kunne også udvide vores klub til også at være en interesseorgansation, med en tilknyttet advokat el. lign som kunne yde juridisk bistand, præcis som FDM. Eller vi skulle måske starte et samarbejde med FDM? Så kunne vi i samme stund oprette et PR-udvalg der kunne være med til at ændre på offentlighedens holdning til firehjulstrække og kørsel med disse i terrænet. Jeg ved fra min kone, der er byplanlægger, at for folk som hende er terrænmotorsport lig med motocross og det er meget støjgenerende. Men det er nok noget der altsammen skal forelægges et Landsråd, og så skal det op og stå osv. Rom blev jo ikke bygget på en dag.
I mellemtiden håber jeg at du finder nogen der kan hjælpe dig, måske en Land Rover mand m/K der i sand Land Rover ånd vil hjælpe en 4x4 broder, og derved også støtte sine egne.
Venlig hilsen Niels