73122:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Glimrende blanket (07-12-2008 21:53:14) (svar på
73116)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 62.243.4.11)
Hej Knud m.fl.
Efter et par dages tanke, overvejelse og diskussion af dette emne, er jég nået frem til, at nej, man kan ikke skrive sig ud af dette dilemme ..... eller disse dilemmaer, som der retteligt er tale om, og som jeg i det følgende vil prøve at ridse nogle stykker op af:
1. Når A (den, der hjælper) og B (den, der bliver hjulpet), indgår en aftale om A's ansvarsfritagelse, må denne have som en åbenlys begræsning, at det kun kan omfatte, hvad der kan betegnes som hændelige eller måske simpelt uagtsomme skader. A kan selvfølgelig ikke med blanketten i hånden opføre sig groft uagtsomt eller helt bevidst påføre B skade uden at pådrage sig ansvar. Der kan således ikke indgåes aftale om ansvarsfritagelse for "enhver skade".
2. Samme problemstilling som nævnt i 1 gælder også for skader, som A selv, B eller B's bil måtte forvolde på A's bil. En individuel afvejning af evt. culpa må foretages, og der kan således ikke indgåes en altomfattende aftale om fritagelse for ansvar den vej rundt.
3. A og B kan som nævnt af Mikael ikke forvente uden videre at kunne ændre radikalt på skylds- og ansvarsspørgsmålet i forsikringsmæssig henseende. Altså vil erklæringen kun få umiddelbar, væsentlig virkning i sager, der ikke skal forsikring på.
4. Når forsikringen ikke nødvendigvis vil rette sig efter A og B's aftale, bliver A og B også nødt til at aftale, om B's ansvarsfritagelse også skal dække A's evt. forhøjede præmie + andre konsekvenser, som kan kapitaliseres. Ellers er den jo utilstrækkelig i.f.t. sin hensigt.
5. Blanketten fritager i sin udformning ikke for ansvar i forhold til personskadespørgsmål. Men for det første er personskaderisikoen vel ofte langt værre end tingsskaderisikoen (i hvert fald når man snakker konsekvenser rent menneskeligt og økonomisk), men nok alt for "nem" at forglemme midt i situationen. Og for det andet kan billedet forplumres en del, hvis en evt. personskade måtte være adækvat og påregnelig som følge af en tingsskade, som A evt. er ansvarsfritaget for.
6. Hvad hvis B selv fører A's bil, hvad hvis A fører B's bil, hvad i øvrigt, hvis A kun er bruger, men ikke ejer af A-bilen, og B kun bruger, men ikke ejer af B-bilen? Jeg kunne blive ved....
Dette var kun en håndfuld strø-dilemmaer, som det kan være meget svært for menig-mand at forholde sig til og overskue konsekvenserne af.
Min pointe må være, at jeg ikke kan anbefale, at klubben lægger navn til den udfærdigede blanket, fordi jeg frygter, at den kan indgyde falsk tryghed i en række tænkte og utænkte situationer, hvor man ikke til fulde opnår den sikkerhed, man ønskede.
Faktisk kunne jeg godt tænke mig at vide, om det som antaget af Paul (og derfor efterfølgende lagt til grund af undertegnede) vitterlig ér Jimmy Roed, der har forfattet blanketten, og om der ligger nogen gennemtanke bag, eller om den blot uden synderlig overvejelse er fremfundet fra gamle gemmer på fremsat ønske herom?
Kan enten webmaster eller én fra HB redegøre for, hvordan blanketten er havnet på vores hjemmeside?
Og endelig så kunne det selvfølgelig (som i så mange andre sammenhænge) være interessant at høre, hvad en Lars Ellegaard (FDM-jurist) måtte mene om den her sag. Er det noget vrøvl, jeg roder mig ud i, eller hvad siger du?
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT