83684:
sv: Landrover-venner i Lapland...? (26-06-2009 21:14:19) (svar på
83618)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.160.111.153)
Hej Jens
Apropos bilferie til Lapland.
For to år siden stod jeg med en træt Disco; sprængt toppakning, nord for polarcirklen i Jokkmokk, og da var nærmeste autoriserede forhandlere/reparatører enten i Borlänge 900 km SSØ eller i Tromsø nogenlunde ligeså langt væk bare NNV.
Indehaveren af den lokale fejebakke skulle have 18.000 kr. for at bringe bilen til Borlänge.
At der skal være en forhandler i Umeå må i så fald være nyt, for der var dengang ingen på den officielle forhandlerliste.
Jeg lejede en bil, hentede en fejebakke i DK og returnerede med den og lejebilen til Jokkmokk og returnerede på ny til DK med Discoen på fejebakken, det var 2x1.800 km ekstra oveni en tur-retur på 6.500 km til Nordkapp, men stadig langt billigere end med Jokkmokk-fejebakken.
Hvorfor bilen ikke blev lavet i Jokkmokk?
Fordi alle reparatører på nær én havde ferie, og den tilbageværende var gasblå i fjæset af overarbejde, men kunne måske tage bilen ind i løbet af et par uger. Åh jo, der var vistnok et åbent værksted i Luleå, også flere hundrede kilometer væk, men han havde sikkert ligeså travlt, såeh ...
Nu var mit tilfælde ganske vist i Norbottens Län, og du agter dig ”kun“ til Västerbottens Län, som ligger sydligere, og Vilhelmina ligger ikke ved den store og tættere befolkede kystvej langs den Botniske Bugt, men et godt stykke inde i landet.
Prøv at kontakte Land Rover Danmark, som nu også er officiel importør i Sverige og Norge, og hør om der findes kontakter i området omkring Vilhelmina. Eller tag direkte kontakt med SLRK.
Hvis Murphy i sidste ende dømmer time out for jeres 90” , må du sende et SOS til Forum, så tmå vi – som Paul Sehstedt er inde på – tage den derfra.
God weekend. Og god tur til det svenska skogsland.
Morten