Tillad mig at være kedelig og foreslå at du overvejer et "rugbrødsspil".
Indenfor dit budget kan du få et i en fornuftig kvalitet og vægtklasse og der er penge tilovers i budgettet til kasteblokke, sjækler, stroppe, handsker mv.
http://www.google.dk/search?q=tirforhttp://www.firstfour.co.uk/p0/hand-winches--accessori/227285.htmDa det opbevares indendørs eller indvendigt i køretøjet er det mindre tilbøjeligt til at være ødelagt af vejsalt, mudder mv. når det skal bruges.
Det virker også når bilens motor er udgået af kampen eller batterierne er flade. Det skal ikke have køle-af-pause, man udskifter bare manden ved håndtaget med en af de irriterende tilskuere der kommer med kommentarer.
Det kan trække forfra, bagfra, sidelæns etc. helt efter behovet, hvor et frontmonteret elspil ikke er meget bevendt til at rejse bilen op eller trække den baglæns. Det vil sige det er også kan hjælpe egen bil, hvor et frontmonteret elspil mest er til at hjælpe andre, for ens eget frontmonterede elspil er ikke meget bevendt når bilens snude står i et mudderhul og man vil trækkes baglæns.
Det har god bremseeffekt og hastigheden kan reguleres ned til meget langsomt, så det kan bruges til de mere delikate træk og løfte manøvrer.
Men er det mest til DLRK arrangementer er et frontmonteret elspil klart det sjoveste. Der er halvdelen af fornøjelsen jo at hjælpe hinanden op af pløret.