127807:
sv: Nyt batteri (04-11-2012 21:05:24) (svar på
127794)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 37.75.168.30)
Hej Lars
Det er i princippet lige meget hvor stort eller småt dit startbatteri er, så længe det kan levere en startstrøm der er stor nok længe nok.
Og der skal såmænd ikke så meget til om sommeren. Jeg vil tro at et lille fimset Fiat 500 batteri kan gøre det om sommeren. Men.
Når temperaturen falder til bare i nærheden af frysepunktet så er kapaciteten på dit batteri næsten halveret og det gør sammen med en diesels modvillighed til at starte i koldt vejr at man har brug for et meget større batteri.
Det er kapaciteten (Ah) der fortæller dig hvor længe batteriet kan levere strøm. Det er tallet 110Ah der står på dit batteri.
En anden lige så vigtig egenskab er hvor meget strøm dit batteri kan levere. Mængden af strøm batteriet kan aflevere er det andet tal, kaldet Cold Crank Amperes (CCA) og det er tallet 850 Ampere for dit Bosch batteri.
Thansemand sælger f.eks. et Exide Exell 95Ah 800Amp batteri for 800,- der måler 350 mm lang / 175 mm bred / 190 mm høj og jeg vil vove den påstand at det er ok til din bil.
Hilsen
Jens