138786:
sv: Slør i transmissionen (19-12-2013 18:14:23) (svar på
138760)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 80.71.135.56)
Det er fuldt ud muligt at få sin Land Rover til at være helt fri for klonk.
Selv har jeg kørt klonk fri de seneste ca 5 år efter nogle udskiftninger.
Der er bare rigtigt mange steder et klonk kan stamme fra i en Land Rover, og ofte er der mere end en kilde.
Du må gå hele den roterende drivlinje systematisk igennem. Hovedgearkasse, reduktionsgearkasse, center differentiale, kardan aksler, differentialer, stikaksler og drivklumper.
Dertil må du gå hele undervognen igennem. Alle bøsninger, alle fjederskåle forneden såvel som forovern, alle støddæmpere og disses ophæng samt kugleleddet og bøsningerne i A-rammen til bagakslen.
Så er du ved at være det hele igennem og har sikkert fundet flere steder.
Det betaler sig at få den på en centersøjlelift der kan løfte under rammen, når man skal udføre disse tests.
Gå langsomt og systematisk frem. Hav et udvalg af koben, dækjern og brækstænger til rådighed for at kunne tage ordentligt fat når du skal afsløre fejlene i undervognen.
Finder du f.eks. at en enkelt bøsnings samling er slap, så skift alle bøsninger og deres bolte og møtrikker i hele undervognen. Så kører den bedre og der går mange år før du skal bekymre dig om det igen.