Hej alle
Min kone og jeg har bestemt os for at få en lidt sjovere bil (end den Skoda vi har nu) og har tænkt på at købe en Discovery I eller II med 2500ccm fra omkring år 2000. Egentlig ville vi gerne have en Defender, fordi den er så charmerende, men den er måske alligevel for basic, når vi også skal have to børn med i bilen. Vi vil gerne have den sikkerhed der følger med ABS, ESC og airbags.
Vi har valgt også at kikke efter biler i Skandinavien og Tyskland. Og der er jo en del at vælge i mellem, i hvert fald i Tyskland. Men vi vil gerne høre om der er nogen særligt modeller vi skal gå efter og andre vi skal undgå på grund af typiske fejl og mangler.
Iflg. dette link (
http://www.parkers.co.uk/cars/used-reviews/land-rover/discovery/station-wagon-1998/) var der nogen problemer med rust og generel byggekvalitet, men der skete nogen gode forbedringer i 1998 og igen i 2002. Er der nogen der har erfaringer med de årgange (før og efter)?
Jeg har også hørt at TD5 måske ikke er at foretrække.
Er der nogen der har erfaringer med hvad det koster at importere en bil, der i Tyskland har kostet 50.000kr? Ud fra Motorregisterets onlineberegning ser det ud til at koste cirka 20.000kr at importere en 16 år gammel bil med 150.000km.
Vores prisleje er op til 100.000kr. Jeg har ikke noget imod at skulle ordne lidt ting selv, men jeg har heller ikke lyst til en bil der stjæler for mange weekender på grund af reparationer.
Mvh, Simon