tilbage

Land Rover Forum  

Index
168823: Førstegangs køber af Land Rover (10-07-2023 22:25:50)
Niels Christian Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.53.57.246)
Hej
Jeg henvender mig til DLRK da jeg håber at I med Jeres store viden på området kan hjælpe en måske (læs forhåbentlig) kommende Land Rover ejer lidt.
Jeg har rigtig længe drømt om at købe en ældre Land Rover, og jeg har altid haft en forkærlighed for serie 3 modellen.
Jeg er ikke ubekendt med at køre/skrue i gamle biler, da jeg i forvejen har en Volvo Amazon fra 1967.
Jeg har kigget efter både 88 og 109 og det gør ikke så meget, om det bliver det ene eller der andet, til gengæld har jeg lagt mig fast på at det skal være en med benzin motor.
Jeg har som sagt kigget på et par stykker. Der er ikke mange serie 3 benziner til salg, men jeg har netop fundet en rigtig pæn 88'er i Birkerød. Den er til salg i DBA for 118.000 kr. og flere gode ting er fremhævet, galv. chassiramme og torpedo, parabolske fjedre, motor med 5 hovedlejer, wolf fælge, wolf dørtoppe og overdrive.
Jeg har da forsøgt at sætte mig ind i, hvad man skal se efter i en serie 3'er, og jeg tror da også umiddelbart, at det er en fin Land Rover, men det kunne jo være, at en af Jer, måske kender bilen, eller en der måske har lyst til at tage med mig til Birkerød og kigge bilen efter i sømmene.
Her er et link til annoncen i DBA
https://www.dba.dk/land-rover-serie-iii-23-d/id-1102690958/
Håber I kan hjælpe. På forhånd tak.
Mvh. Niels Christian Madsen


Index
168825: sv: Førstegangs køber af Land Rover (10-07-2023 23:49:16) (svar på 168823)
Ib Hammer #219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 2.109.66.6)
hej Niels

God jagt, håber du finder det du søger.

På forsiden i venstre kolonne finder du denne overskrift - "Seriebil - tjek inden køb" - her er en længere instruktion i hvad du skal kigge efter når det handler om en Serie bil

mvh
Ib
Index
168826: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (11-07-2023 12:37:57) (svar på 168825)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.62.116.51)
Ser rimelig tilforladelig ud for en 50årig. Ved testkørsel, lyt især til evt mislyde fra transmission. Ved driftsvarm motor, sæt varme på og tænd for blæser, kommer der ikke varm luft op, kan det tyde på utæt toppakning. 5hovedlejet motor er lagt i siden, de kom først i 80-81. Det er ikke wolf dørtoppe, ruder i wolf dørtoppe er med skrå kanter og er i støbt, ekstruderet aluramme ---- men ellers held og lykke med købet.
Index
168830: sv: Førstegangs køber af Land Rover (14-07-2023 12:49:21) (svar på 168823)
Hans Houmøller (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 77.243.61.176)
Mit råd vil være at du skal bruge mere krudt på at finde "den rigtige" bil frem for at låse dig fast på eks. brændstof. Motorer kan skiftes undervejs i ejerskab, det er der mange seriebilsejere der gør. En anden ting der er godt tjent ind er at få en kyndig - med tryk på "kynding" (ikke en "keyboard-kriger) seriebils M/K med ud og kigge vognen igennem inden køb - en evt. udgift til brændstof og rødvin kan hurtigt blive tjent ind mange gange!! Der er rigtig mange ting der kan/bør tjekkes: Chassis, torpedo, stelnummer, motor, transmission osv. osv.

Alt efter hvor i landet du befinder dig, er jeg helt sikker på du kan finde en der kan hjælpe - der findes sågar dansk forum kun for seriebiler på www.
Index
168831: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (14-07-2023 22:56:51) (svar på 168830)
Michael Nielsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 176.20.220.192)
Hej Hans
Det er helt rigtigt at alle nævnte punkter skal tjekkes, men man skal også huske at de nyeste serie lll er snart 40 år gamle, så det er mere den generelle stand frem for om varmeapparatet virker eller om der er 5 hovedlejer.
Hvis man vil have en original eller original renoveret skal man tjekke chassiset om det er samlet på midten på 109 modellen eller om gearkasse/ motor/ chassis matcher, eller om der er brugt de rigtige bolte til at samle vognen med, ellers er det blot endnu en “gammel kriger” der uden tvivl kan skabe glæde i mange år, men ikke er original.
Dette er skrevet af en, der har haft seriebiler siden 1983 og bestemt ikke længere har en original, men ved hvordan de burde være. Mvh Michael
Index
168832: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (15-07-2023 10:38:55) (svar på 168831)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.208.68.102)
Det er pudsigt. Da jeg for henved 17 år siden købte min første og stort set eneste Land Rover Seriebil, der blev seriebiler anset af de fleste, som lidt primitive men en relativ billig måde at komme ind i Land Rover verdenen på.
Stort set ingen gik særlig meget op i hvordan de så ud, det handlede om hvorvidt de kunne køre. Patina og buler var at betragte som status, det viste jo bare at vognen blev brugt til det den var bygget til. Man var i øvrigt lidt til grin, hvis man begyndte at gå op i originalitet, man fik hurtigt prædikatet "nittetæller" Tværtimod var det almindeligt at seriebilsejere lavede deres egne firnulige "forbedringer" på en vogn man betragtede lidt forældet og håbløs britisk. Dukkede man op til et almindeligt veteranbiltræf i sin skramlede seriebil, blev der rynket på næsen, og der faldt uvenlige beske kommentarer!

Men tiden har ændret sig. Gamle Land Rovers er blevet mere og mere "hipt" af præcis de årsager, som gjorde at jeg købte min Serie 2a i sin tid. De emmer af eventyr og safari, nostalgi og det simple liv på landet på en gang.
Nu handler det for mange, ikke så meget om off-road i grusgraven, men om vognens charme. For flere og flere handler det om at den skal stå som en nyslået 2-krone, og for nogen helst så originale som muligt. Sagt på en anden måde, seriebiler er endelig blevet det, som de sådan set har været de sidste mange år, nemlig veteranbiler, hvilke de aktuelle priser afslører. Vi er dog ikke på niveau med folkevognsrugbrødet, men det er da også stukket helt af!

Benzin vs diesel er lidt en religion. Da jeg købte min for 17 år siden, var benzinere ikke videre populærere, for de brugte mere brændstof ned diesel, der i øvrigt var en del billigere pr liter end benzin. I dag er det lige omvendt. Nu er det benzin-modellen alle vil have. Selv har jeg altid foretrukket benzin, synes selv det giver en lidt blidere motorgang, og så har en benziner, modsat hvad mange tror, faktisk lidt flere kræfter end en tilsvarende diesel. Men så stor forskel i præstationer er der heller ikke og en diesel er slet ikke ringe. Er den passet rigtigt, vil den køre solen sort, og i sidste ende er en oplagt diesel at foretrække frem for en slidt og halvtræt benziner.

Mht originalitet, så er det naturligt, hvis man tilstræber at finde en der står nogenlunde historisk korrekt. Men det kan være lidt en udfordring at finde en der står 100% originalt, og jeg mener heller ikke det er det der er afgørende, for om det er en eftertragtelsesværdig seriebil. Det er trods alt ikke Bugatti'er og Bentleys, og ingen forventer vel at vinde concours d'legance hverken i Goodwood eller Pebble Beach. Det betyder ikke at man ikke kan tilstræbe en historisk fremtræden, men det hele står ikke og falder med det korrekte apron panel

MEN! Man kan vinde indtil flere fine udmærkelser på dette år Klassikertræf for klassiske Land Rovers og alle der holder af gamle Land Rovers. Her hedder det ikke "concour d'elegance" men "concours d'charme" Her er der både "børnenes favorit" og "publikums favorit" og sidste år vandt dette pragteksemplar (se billede) publikumsprisen. Malet med plasticmaling og rulle. Blæst over med klarlak, for at holde lidt på farveskemaet som blev påført til en særlig anledning.
I øvrigt, så er klassikertræffet for alle, her bliver der ikke rynket på næsen over noget som helst, det skulle lige være gammel-ost, og her kan man måde seriebiler og deres ejere i alle afskygninger, ligesom man også kan få et indtryk af andre gamle Land Rovers, selv Discovery'erne er tæt på at være veteraner.

https://dlrk-veteranafdeling.webnode.dk/arrangementer/

God LR weekend.

Mvh Niels
Index
168853: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (24-07-2023 17:25:47) (svar på 168832)
Niels Christian Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.53.57.246)
Hej igen
Tak for svarene. Min viden om Land Rovere øges lidt efter lidt.
Der er dukket nogle spørgsmål op siden sidst. Er en LR på hvide plader at foretrække, hvis man skulle få den ide at skifte hard toppen ud med en soft top, varerumsgitteret må man jo ikke fjerne. Hvis man anskaffer sig en gulpladebil, fx en 109 benzin fra 1972, vil det så koste kassen i afgift at konvertere den til hvide plader.
Jeg nævner en 109 fra 1972, da der i et stykke tid, har været en til salg i Ribe. Den er anført som en "sund bil" man kan køre i som den er. Den ser da heller ikke værst ud, men går man de mange fotos igennem, er der alligevel nogle ting der generer min blindtarm. Fx er der et foto af en tværstiver som er lappet med et stykke plade som er popnittet på. I min verden indikerer det ballade med chassiset, selvom sælger skriver at chassiset er er "tjekket af tidligere ejer". Jeg er enig, en LR må gerne have lidt småbuler og skrammer, men kig lige ned langs venstre side, hele siden ligner Vesterhavet i oprør, og endelig er der venstre forskærm/A stolpe samling som ser skæv ud. For kofangeren er skæv og der er skiftet øverste dørhængsler i begge sider.
Jeg vil meget gerne høre jeres mening om bilen.
https://www.guloggratis.dk/annonce/758d2b82-4afc-45bd-8e90-d97bcdc1ad4b
Mvh Niels Chr.


Index
168854: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (24-07-2023 18:23:24) (svar på 168853)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.49.147.99)
Man skal naturligvis have de kritiske briller på, også ved køb af en landrover. Forreste del af rammen er mest udsat for rustangreb. Du må gerne fjerne varerumsadskillelse, hvis det er en softtop og så naturligvis hvis hvide plader, der behøver ikke at være sæder bagi hvis du får den på hvide plader. Dog kan det være lidt pebret at få den på hvide plader, søg gerne på Forum desangående. Manglende varmestrøm fra varmeapparat kan, ud over manglende kølevand skyldes utæt toppakning eller revnet top ell blok.
Og jow, nedsat vægtafgift grundet veteranstatus, som dog vil stige en del de kommende år, hertil kan veteranstatus udbygges, så den kun skal til syn hvert ottende år, held og lykke med købet.
Index
168856: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (24-07-2023 19:29:48) (svar på 168854)
Ib Hammer #219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 2.109.66.6)
Du må ændre bilen som hard-top og soft-top uanset farven på nummerpladerne - og fjerne varerumsadskillelsen hvis den står som soft-top

mvh
Ib
Index
168855: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (24-07-2023 18:36:20) (svar på 168853)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.208.68.102)
Afgiften på en veteranbil er fuldstændig afhængig af nyprisen uden afgift på den pågældende vogn. Når du har den, så kan du udregne afgiften ud fra et sindrigt system som jeg har beskrevet her.

https://dlrk-veteranafdeling.webnode.dk/logi/

Jeg har søgt på på dette forum og fundet en nypris på en s3 109" på ca 47.000,- inkl 20% busafgift. Der er så nok tale om en STW men lad os bare sige at nyprisen er 37.600,- uden afgift. 75% af det er 28.200,- Så er vi under 1.skalaknæk på 65.800,- så det er 25% af 28.200,- altså 7050,-

Sagt på en anden måde, afgiften for at få den på hvide plader, forudsat at den nypris jeg har, ikke er helt i skoven, den vil ligge på ca en 6-7000 kr hertil syn og plader.

Bilen i linket ser umiddelbar rigtig fin ud, men det er svært at afgøre ud fra billeder.

Piller du hardtoppen af og kører enten topløs eller med soft-top må du gerne fjerne skillevæggen bag forsædet. Også på gule plader.

Held og lykke

Mvh Niels
Index
168879: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (02-08-2023 19:51:37) (svar på 168855)
Niels Christian Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.53.57.246)
Hej igen
Har fundet et nyt emne, en 88´er fra 1980
Det er en ex militær Land Rover.
Hvordan er det lige med tidligere militær Land Rovere, er der ændret på dem fra militærets side, noget der kan give bøvl ved civilt brug. Jeg kan se at den bl.a. er monteret med militær trækkrog. Kan den umiddelbart skiftes til en civil model.
Man kan jo godt forestille sig, at en militær LR er blevet brugt/misbrugt på det groveste men på samme tid, også passet og repareret efter bogen.
Hvad siger I til den - er der evt. nogen der kender bilen
https://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=388970
Mvh. Niels Chr.
Index
168880: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (02-08-2023 21:59:29) (svar på 168879)
Hans Martien Sørensen #4770, reg. øjyl (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 85.191.188.151)
Hej
Der er ikke den store forskel på en civil og militær 88"
Det jeg lige husker som forskel,
Bagvangen er mere firkantet,
Travers under gearkasse kan tages af så gearkassen kan tages neden ud, det kan man ikke på civil.
Ankerplader til bremser har en ekstra kant. men bremserne er ens.
Der en nogle der er 24V - den du kigger på er jeg næsten 100 på den ikke er -Den har sæde i midten, hvis den er 24V sad der 2 batterier.

Den har nok ikke levet så længe i forsvaret, da LR blev udfaset i 80serne da GD kom ind

/ Hans Martien
Index
168881: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (03-08-2023 08:22:20) (svar på 168879)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Nu er det så længe siden at forsvaret kørte i Land Rover, at de militære modeller der er tilbage har været i privat eje i årtier. De er præcis lige så velholdte eller misbrugte som civile. Der er få tekniske forskelle som Hans Martien har ridset op.
Lige denne her ser umiddelbart fornuftig ud, men som altid, skal man jo ud og se den, før man kender den reelle stand.

Træk-krogen er en NATO-krog, bruges til militære trailere såsom Dan-Vestas, Sankey mv. Smid det endelig ikke ud. Der er dem der kan bruge sådan et træk. Ja, det kan skiftes ud med standard kugle, men du skal nok lige sikre dig at den er synet til synsfri sammenkobling. Ellers kan den jo blive det.

Tilbage er der kun om du bryder dig om det militære look. Der er jo dem der hylder dem for deres militærhistorie, i veterankredse kalder vi dem for "Grøn stue" da de har det med at finde sammen til træf. Men ellers kan den jo hurtigt males i en anden farve.

Mvh Niels
Index
168882: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Førstegangs køber af Land Rover (03-08-2023 11:36:26) (svar på 168881)
niels christian madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 93.178.191.1)
Lige en tilføjelse vedrørende den 88´er jeg har kig på
Jeg har jo hele tiden sagt, at jeg ikke vil have en diesel. En af hovedårsagerne til dette, er at ved syn skal motoren bankes op til max omdrejninger for røggastest og det gør jo ondt helt ind i sjælen at høre dette. En af mine kollegaer har for nyligt mistet motoren i en nyere Mercedes på den konto.
Jeg kommer til at tænke på, om de også gør dette med veteran dieselbiler.
Niels Chr.