tilbage

Land Rover Forum  

Index
21433: Bankelyde ved nedbremsning fra høj fart efter olieskift (15-02-2005 20:30:37)
Kristian Sørensen #6444, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.61.132.157)
Hej eksperter i klonk, bank og rystelyde ...

Defender 90" 200 TDi, fra 1993. 162.000 km. Her kommer en af de historier, som sikker er indlysende, men som ikke giver mening i forhold til resten af sammehængen. Jeg har ikke meget erfaring med DIY Land Rover men er ved at lære efter princippet "learning by fooling around".

Jeg har netop lagt mærke til en bankelyd ved nedbremsning. Den forekommer kun, når jeg kobler ud og bremser fast og jævnt ned fra høj hastighed (over 60 km/t). Lyden dukker dog først op umiddelbart før jeg holder stille. Rytmen i bankelyden følger bilens hastighed. Ved igangsætning igen, mærkes bankelyden igen indtil 30-40 km/t, hvor den forsvinder lige så stille.

Se, det lyder jo som om, der er noget galt med bremserne. Men de er lige blevet se efter. Jeg mangler kun at se håndbremsen efter (jf. indlæget 6766: Bankelyde ved lav hastighed (18-12-2002 21:53:45)). Håndbremsen virker dog ikke til at være spændt for hårdt, nærmere for løst.

Det der ikke giver mening er, at lyder netop er opstået efter at jeg har smurt kardan'erne med fedt, skiftet olie på begge differentialer, på gearkassen og transfergearkassen. Jeg mangler kun at efterfylde styrkuglehusene med fedt (Højre side virker temmelig tør).
Hvad alt det med bremser at gøre ?

Jeg prøver nu jf. Haynes at rense og justere håndbremsen. I mellemtiden må folk gerne komme med kreative løsningsforslag, der kan forklare, hvorfor lyden er dukket op netop efter at der er skiftet olie??


Med venlig hilsen

Kristian Sørensen



PS. Det her har jeg prøvet:
* Jeg har forsøgt at køre over humbler for at høre om det har noget at gøre med affjedringen. Intet.
* Jeg har forsøgt at køre med store udsving for at høre om det har noget at gøre med styrtøjet. Intet.
* Jeg har prøvet om jeg kan provokere lyden ved koble ind og ud hurtigt, skift til høj/lav gearing. Spær til og fra. Lidt frem, lidt baglæns. Jo, lyde - men ikke den samme.
* Jeg kan ikke registrere nogen form for slør i selve kardan'erne. Jeg kan ikke dreje bageste kardan. Jeg kan dog dreje forreste kardan ca. 1 cm.
Index
21435: sv: Bankelyde ved nedbremsning fra høj fart efter olieskift (15-02-2005 20:54:34) (svar på 21433)
Svend Bahn-Sanger #4749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.162.121.73)
hej Kristian,

hvis du har skiftet bremseklodser så tjeck om fjederne der holder klodserne nede på plads er sat på under de gennemgående spliter. Hvis fjederne mangler kan klodserne bevæge sig en halv cm hvergang du bremser.

hils'ner

Svend
Index
21439: sv: sv: Bankelyde ved nedbremsning fra høj fart efter olieskift (15-02-2005 21:51:30) (svar på 21435)
B.Engelbrechtsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.66.170.251)
Hej, du siger at bremserne lige er blevet checket har du eventuelt fået drejet skiver af? fordi så kan det være det spor som skiven får efter en afdrejning, hvor den ligner en gramofonplade i overfladen , og så kan klodserne stå og cykle inde i bremseåget. Det slides selvfølgelig til med tiden men spørgsmålet er om du kan holde lyden ud til da.

Et begyndende defekt hjulleje kan også være en årsag.

Held og lykke med lyden.

B.Engelbrechtsen
Index
21448: sv: Bankelyde ved nedbremsning fra høj fart efter olieskift (16-02-2005 09:17:00) (svar på 21433)
Per Glerup Nielsen #0909, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 62.243.26.38)
Hej Kristian !
Hvis der kun er bankelyde når du kobler ud, kan du godt se bort fra bremserne, skiver/klodser og calibre er ikke påvirket af om der er koblet ud eller ej, jeg mener du skal lede dine klonk omkring gearkasse og kardanaksler, er der oliespild i håndbremsen ?, det kan godt give klonkelyde, løse kardanboldte og løse flanger kan sammen med stive eller på anden måde dårlige kryds også give klonkelyde, "god jagt"

Index
21449: sv: Bankelyde ved nedbremsning fra høj fart efter olieskift (16-02-2005 10:12:10) (svar på 21433)
Eddie/3693 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej Kristian

Som Per foreslår vil jeg også koncentrerer mig omkring kardannerne - og specielt håndbremsen. Den kan drille specielt hvis den er lidt for hårdt spændt - så napper bakkerne på tromlen. Og det vil normalt være ved lave hastigheder at dette fænomen opleves.

Mvh
Eddie
Index
21740: Jo, nu er jeg kommet videre (27-02-2005 16:35:43) (svar på 21449)
Kristian Sørensen #6444, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.61.132.157)
Hej ...

Først og fremmest tak for hjælpen til alle jer der har svaret. Jeg har været på kursus med atbejdet de sidste 14 dage og har derfor ikke været i stand til hverken at svare eller arbejde meget mere på bilen.

Jeg er dog helt sikker på at bremserne er samlet korrekt og de er heller ikke lige blevet drejet af - ift. det Svend Bahn-Sanger og B.Engelbrechtsen skriver. Men tak for det alligevel.

Jeg har spekuleret en del over indlægene fra Per og Eddie. Jeg kan godt provokere lyden fra når jeg er i gear, men den er oftest forekommende når den er i frigear. Jeg har nu været nede og mærke efter igen. Og jo, der kan godt være en antydning af slør i bageste kardankryds på bageste kardanaksel.

Der er nu bestilt et nyt. Jeg vil her i løbet af ugen have tid til at få det skiftet og få justeret håndbremsen.

Igen mange tak for hjælpen. Jeg er blevet en del klogere.


Kristian Sørensen