42415:
sv: batteri (01-02-2007 12:54:26) (svar på
42324)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (
ip-adr: 80.165.172.191)
Hej Jonas
De første ti år jeg havde min 109"er, startede jeg med de billige batterier, jeg blev dog træt af deres korte holdbarhed, godt nok kostede det ikke så meget at skifte dem, men perioden medens de opgav ånden, medførte altid en masse bøvl.
Jeg gik så over til de dyre mærkebatterier, og bevares de holdt da længere, men perioden med et halvdårligt batteri hvor man aldrig kunne være helt sikker på om det pludseligt faldt sammen, var stadig alt for lang.
I 1995 købte jeg mit første Optima batteri, og jeg kører stadig med Optima, simpelt hen af den gode grund, at det batteri jeg købte dengang, stadig sidder i bilen, og fungerer nøjagtigt så godt som den gang jeg købte det.
Om det er kvalitet står så stadigvæk hen i det uvisse, det er jo trods alt kun tolv år gammelt endnu, men når det står af, vil jeg prøve et af de gule optima batterier, fordi de bedre kan sikre strømforsyning til de helt nødvendige ting man efterhånden får installeret i sin bil, såsom TV, køleskab,sædevarme, diverse ladeapperater til bærbar PC, lygter, mobiltelefoner. Og snart måske inverter til 220 volt.
Venlig hilsen
Hartley