Min nye 90" har netop rundet 1700km, og kører som en drøm...næsten! Lad mig starte med at sige, at jeg tilbage i 2003-2005 kørte kørte Disco2 fra 97, og fik dengang lært mig en del om hvor mange fornøjelige timer man kan have med sin LR - ikke mindst i garagen (smiley). Efter at ha' boet i Malmø i snart 2 1/2 år, og efterhånen er kommet over det danske "Audi-syndrom", fik jeg igen stor længsel efter den afslappende kørestil en min gamle LR, og savnede i den grad at få mudder på dækkene. Jeg bestilte derfor en ny Defender 90" SW (på svensk plader selvfølgelig) og fik den leveret for snart 3 uger siden. Jeg havde sat mine forventninger til komfort og kørsel på et absolut minimun for ikke at blive skuffet, og må sige at jeg blev meget positivt overrasket over den første køretur. Bilen er efter min mening fuldt på højde med min gamle Disco når det kommer til landevejs/motorvejskørsel og komfort...faktisk en smule bedre! Det eneste tidspunkt hvor komforten ikke er i top, er når der er kraftig vind hen over Øresundsbroen, og man tror at bilen er ved at blive testet i en vindtunnel. Ved normal vind og ved 130 km/t er der ingen problemer. Hvad angår finish, så er jeg enig med Morten...det er under alt kritik....men det kommer ikke just bag på mig (smiley)
Når jeg skriver at bilen "næsten" kører som en drøm, så er det fordi, at der kommer en del lyde fra gearkassen når bilen triller i frigear, hvilket gør mig en smule utryg. Ved accelration og brug af motorbremse er der ingenting, men når jeg triller hen mod et rødt lys med koblingen nede, og bilen enten er i frigear eller i gear, så er der en underlig bankene lyd som er i takt med hjulenes omdrejning....hmmm.
Morten: Har du oplevet de samme lyde fra din bil, eller skal den Defender gearkasse anno 2007 bare lyde sådan?
Under alle omstændigheder så smutter jeg forbi værkstedet på tirsdag og får dem til at lytte på det.
Hvordan bilen er i terrænget kan jeg ikke sige endnu, men det varer ikke længe før jeg skal afsted...kunne desværre ikke deltage i Høvelte i denne weekend... men skal 14 dage til Wales og køre en del af de mere krævende greenlanes i bjergene omkring Snowdonia om 2 uger...hvis ellers ikke bilen skal have en ny gearkasse først!
Vedlagt er et billed af bilen...er dog ikke helt færdig med at klargøre den til ferien... mangler at monterer mit spil.
Med LR-hilsen
Martin #6709