61851:
Garanti reparation.... jeres erfaringer (11-04-2008 07:00:28)
Morten Bibow (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 83.93.82.94)
Min MY07 Defender skal ind til en garanti-reparation, efter aftale med Land Rover Danmark. Bilens venstre bagdør passer så dårlig, at den er udenfor hvad Land Rover selv mener er "rimeligt". Det er blevet konstateret at fejlen ikke er selve døren, men snarere panelet indtil, dvs. bagskærmen.
Bilen skal på værksted i ca en uge, men Land Rover siger der ikke stilles nogen lånebil eller kompenseres for lejebil i perioden. Er dette vanlig praksis?
Det er Terminalen i Birkerød, der skal "behandle" bilen – er der nogen der har erfaring med deres karosseriværksted?
Morten
PS. Der er ikke så meget at læse på Forum, om den nye generation Defender – men her er vores indtryk efter de første 25K kilometer: Bilen kører som en drøm, og vi har ingen problemer haft, udover et par små "i-landsproblem". Den forbedrede komfort i kabinen er nok det vi sætter størst pris på. Det nye dashbord og varmeapparat er suverent – selv om temperaturen er lidt svær at regulere. Også denne nye generation Defender tager vand ind når det regner hårdt – så det er fortsat den rigtige vare :-D Transit-lyden er svær at blive ven med, men motoren løsnet fint, efter de første 15-20K kilometer. Der er åbenbart kommet en lille modul på markedet, der ophæver den elektroniske fartbegrænser ( max 138 km/t) men den føler vi intet behov for at købe. Det er noget "uhyggelig" ved en Defender, allerede ved de 130. Det må så være nok. :-D