122831:
sv: Tændingsbøvl (20-04-2012 22:51:57) (svar på
122791)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 62.107.77.48)
Hejsa.
Med fare for at gøre mig selv til grin, og derfor aldrig at kunne vise mig i LR-kredse igen, kommer min historie om samme misére i min 90" TD5 1999.
Jeg havde netop købt bilen af mine forældre, modtaget begge nøgler, og var kørt til Århus for at synge opera. Tanker på den lokale Shell (i Århus - både diesel og øl), og da jeg skal forlade etablissementet mangler jeg nøglen. Jeg leder mine gemmer igennem, og finder nøglen. Men AK! Motorkøretøjet starter Ikke. Efter ca.15 forsøg starter Td5´eren dog, og jeg kører ca.250 meter for at parkere. Slukker bilen, undrer mig, og prøver at starte igen! Intet! Motoren er død, og jeg prøver igen og igen! Intet liv, operaforestillingen nærmer sig, og jeg er rådvild! En tur med Falck til Aalborg? Ikke i aften! Pludselig går det op for mig at jeg havde to par nøgler med i den nye bil, og at jeg havde tjekket olie på tankstationen - af gammel vane, da jeg skiftede fra en 2.5TD! Jeg åbner motorrummet, og dér, lige under klappen, ligger nøgle med fjernbetjeningg, som blev aktiveret da jeg smækkede kølerhjelmen... Ergo - tjek at der ikke er en fjernbetjening i klemme...
Spøg til side, så tjek batteriet og alt det de andre her på forum foreslår. Denne lille anekdote er blot til almen moro om emnet "at fremdrive en Land Rover" :-)
Med venlig og medfølende TD5-hilsen
Jens