126324:
sv: sv: sv: problemer med freelander (09-09-2012 09:31:34) (svar på
126322)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (
ip-adr: 94.138.69.208)
Bedste råd: få den op til f.eks. Ole Meldgaard i Herning og lad dem kigge på køretøjet. Deres timepris er fornuftig og de får noget fra hånden. Firma har arbejdet med LR i fyrre år. Timepris 295,- DKK plus moms.
Når du kan dreje motoren med en fastnøgle, plejer der at være håb forude. Sæt den i 3. eller 4. gear og få den trukket i gang.
Kontrolér dog lige motorolie først og find ud af, om der måske er vand i olien. Er der det, lad være med at starte motoren. (Test: tag oliepinden op og dryp nogle få dråber olie i en ske. Holdes over et tændt fyrtøj og hvis olien syder hurtigt, er der vand!) Du kan også tage oliepåfyldningsdækslet af: er der noget gråt slim, tyder det også på vand i olien, men det kan være kondensvand.
Top kølevandsbeholderen op.
Kommer den i gang og der er ingen raslelyde, vil jeg skyde på, at starterdrevet måske er knækket.
Kig ned i kølevandsbeholderen for at se, om der kommer luftbobler når du trykker på speederen. Sprudler vandet lystigt, er toppakningen revnet.
Som du beskriver bilens stand, ville jeg beholde den og få en gjort køreklar.
Husk skriftlige tilbud fra værkstedet!