25723:
sv: Glemsomhet..... (21-07-2005 12:14:53) (svar på
25720)
Søren Rasmussen #5846, reg. mjy (medlem) (
ip-adr: 193.162.202.213)
Helt ærligt, tager det ikke snart en lille smule overhånd det her med, at Ib Hammer slet ikke kan kommentere noget som helst, uden at der skal læses en masse mellem linierne, eller det straks antages, at der ligger en forretningsmæssig interesse bag besvarelsen?
Hvad Ib skriver i ovennævnte indlæg er jo fuldstændig korrekt og har ikke en disse at gøre med, hvad han ellers laver rent erhvervsmæssigt.
Konkurrencedygtighed handler om mange ting. For nogle kun om prisen, og for andre om nærhed, tilgængelighed og det, at man er lagerførende i flest varer. Som Ib skriver, kræver det ikke den store kugleramme at finde frem til, at vilkårene for prissætning ikke er de samme for alle.
Er der nogle af jer, der kører med tog af og til? Handler I i givet fald hos den lille vogn, der af og til kommer rundt med sandwich og drikkevarer? Nej, sikkert ikke, for det er jo så "vandvittigt og helt ublu dyrt", ikk'? Men eksemplet er godt, for tænk på, at der går en dame m/k, som skal have sin løn + diverse udgifter dækket ind på en meget beskeden omsætning. Så giver det pludselig mening, ikk'??
Problemet for danske importører og forhandlere af diverse reservedele m.m. er jo så, at begreberne nærhed og tilgængelighed ikke er de samme for alle. Og mod de, der ved, hvad de går efter, og sagtens kan klare sig med et udstillingsvindue på pc'en og et par dages ekstra leveringstid, er det meget svært at konkurrere.
Verden bliver mindre og mindre...